Spring til indhold

Velkommen til

Møgeltønder

Kirkens historie før Reformationen

Før reformationen

Træk af Møgeltønder Kirkes historie

Den første gang Møgeltønder omtales er i 1214, hvor biskop Thue skænker kirken, sammen med Ballum kirke til 3 kannikker til underhold.

Det er det første skriftlige belæg. At kirken er meget ældre – det er der ingen tvivl om. Der er da også én, som har en teori om – at Møgeltønder egentlig var stedet, hvor Ansgar gik i land, da Kong Harald Klak hentede ham hertil. Møgeltønder var jo tidligere en havneby. På samme måde, som der kendes med flere byer, som i dag ligger inde i landet, var Møgeltønder en by lige ved havet. Nu er der så lagt lag på lag af nyt land udenpå.

Er teorien om, at det virkelig var her Ansgar kom til i 825, rigtig, så er det jo et spørgsmål, om ikke Møgeltønder er den ældste kristne by i Danmark. Først 25 år senere blev der givet tilladelse til, at Ansgar måtte bygge kirker i Ribe og Hedeby.

Går man endnu længere tilbage, er der en lang lang hedensk fortid. Guldhornene er som bekendt fundet lige udenfor Møgeltønder i Gallehus. Guldhornene, hvis oprindelig brug vi ikke kender, har formodentlig haft en eller anden form for kultisk funktion. De er fra omkring år 500. Billederne på dem skildrer den nordiske gudelære.

Om de har haft en tilknytning til Møgeltønder – ved vi ikke. En har udkastet en teori om, at de stammer fra kultstedet, som har været på Stolbjerg nord for Bredsted. Teorien går ud på, at kulstedet har været Gudens stol, altså der hvor de nordiske guder holdt til. Denne teori bygger bl.a. på en brønd – som i dag er en hellig kilde – der så skulle være Urds brød. Man mener, at på et tidspunkt har man måtte rømme kultstedet pga. krig. Man er flygtet nordpå, og i Gallehus har man så gravet sine hellige skatte ned.

Det ville være naturligt at antage, at der på det sted, hvor Møgeltønder kirke i dag står, også har været et hedensk kultsted. Kirke-bakken – hvis man kan kalde den sådan – er med sine 10 m. godt nok ikke så høj som Stolbjerg, men alligevel.

Alt det er teori.

At der først har været en trækirke – hvor kirken i dag ligger. Kan man ikke sige med bestemthed, da der ikke er fundet beviser herfor. Men det må absolut antages. Omkring år 1.000 har man så bygget den første stenkirke. Hvor stor den har været, ved man ikke – man har ikke fundet noget af fundamentet.

Det man har fundet er en døroverligger, som i dag er muret ind i tårnet. Og man mener, at et par gamle vindueslysninger er blevet brugt i et hus i Slotsgaden.

Omkring 1.200 bliver denne kirke så for lille. Og den første del af den nuværende kirke bliver bygget. Nu er vi så ved at være fremme ved de første skriftlige kilder om kirken og sognet.

Som nævnt gav biskop Thue i Ribe i 1214 kirken til nogle Kannikker til underhold. Man skelner på det tidspunkt ikke mellem Tønder og Møgeltønder. Biskoppen gav kannikkerne noget jord kaldet Lundevraa. De får en gård, som må antages at være det nuværende Kannikhus. Denne gård må regnes for den første præstegård i Møgeltønder.

På det tidspunkt er der også en bispeborg i Møgetønder – fra 1265 kaldet Møgeltønderhus. Borgen kan føres tilbage til 1043. Og det kan synes underlig, at biskoppen skiller sig af med sin borg kirke.

Borgen nævnes i 2 breve fra 1233 og 1258 – som går ud på, at bønderne under ledingstog skal overholde deres kørselspligt overfor biskoppen. Der er på dette tidspunkt strid imellem bispestolen og Sønderjyllands hertug Abel. Tønder var hertugens, mens Møgeltønder var biskoppens.

I 1265 ødelægger Erik Abelssøn Møgeltønderhus. Borgen bygges op igen. 1288 lover kong Erik Menved at undsætte borgen, såfremt den igen angribes af hertugen. Den nævnes igen i 1338 som biskoppens – og 1361 bekræfter hertug Valdemar V af Sønderjylland, at Møgeltønderhus og alle rettigheder i sognet tilhører Ribe bispestol.

Vi når nu frem til tiden under dronning Margrethe I. 1407 erhverver hun Trøjborg – den giver hun straks til Ribe bispen. Møgeltønderhus er fortsat kærnepunkt i hans gods. Siden kommer Før-Vesterland, Amrum og List på Sild til, og så er landet samlet, som siden er blevet kaldt for de kongerigske eller nørrejydske Enklaver. Biskoppen var virkelig en stormand – og medlem af rigsrådet. Og i det Sønderjydske altså med Møgeltønder som hovedsæde. Sådan var situationen frem til reformationen.

Kirken får i denne tid sit nuværende bygningsmæssige udseende.

1275 udvides kirken mod vest og mod øst, og den bliver en af de største – eller i det mindste længste landsbykirker i landet. Det kan synes underlig, at kirken er så stor – det har der egentlig aldrig været befolkningsgrundlag til. Måske har den været klosterkirke – siger en teori. Det, man kan forstille sig, er, at biskoppen har ønsket at få et kloster til Møgeltønder. Sådan som der kom et til Tønder. Han har så udbygget kirken for at forberede dette, men det med at få munke til, blev aldrig til noget. Den egentlige grund til kirkens størrelse er nok snarere, at Møgeltønder var hovedsæde for biskoppens besiddelser i Sønderjylland.

Kirken bliver indviet til St. Nicolai – altså til de søfarendes helgen. Om det nu er fordi, kirken ligger så højt, eller det er fordi, der har været en havn, vides ikke. Omkring 1500 bygges tårnet så højt, at det kan bruges til søtegn ved besejlingen af Lister dyb. Figuren af St. Nicolai hænger stadig i kirken. Der har været 3 altre. Et hovedalter længst tilbage i koret. Og i skibet 2 sidealtre. Det venstre for jomfru Maria og det højre for St. Nicolai.

Forestiller vi os, at vi går en tur i kirken i tiden op til reformationen. Er det første vi finder ved indgangen – døbefonden. En stor granitblok hugget i et stykke fra o. år 1200.

Skibet har ingen bænke – øverst oppe de 2 sidealtre og længst fremme dele af det store alter – Jesus, der hænger på korset, med en masse mennesker myldrende og omkring sig. Ved siderne 12 apostle. Alteret kan lukkes i passionstiden, og så ses billeder af Jesus på Via Dolorosa.

På de hvidkalkede hvælvinger i koret, er der malet enkelte ranker og i den øverste korbue ses apostlene siddende i hver sin medaljon.

I tårnet hænger 1 klokke – den kalder stadig i dag til gudstjeneste og ringer solen op og ned – det har den gjort siden 1333.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *